Målet for Hjulby Automatdrejning er altid at være de bedste til at udføre spåntagende bearbejdning af høj kvalitet i alle materialer. Vi har eksisteret siden 1948 og enhver løsning bygger på erfaring og kendskab til håndværket.
Dette fundament og de øgede teknologiske muligheder gør det muligt for os at løse et bredt spekter af opgaver. Store såvel som små – enkle såvel som komplicerede.
Perfektion, præcision og pålidelighed
– er vores vigtigste principper. For ved at efterleve dem kan vi altid leve op til kundernes forventninger og krav. Vi leverer løsninger, som er perfekte ned til mindste detalje og garanterer ensartethed ved store seriestørrelser.
Vores maskinpark gør det enkelt for os at have et princip om præcision, som ikke blot gælder i forhold til bearbejdningen af et emne. Korte omstillingstider og stor fleksibilitet gør os i stand til at levere til tiden – hver eneste gang, og ofte fra dag til dag!
Som kunde vil du altid opleve os som pålidelige, for hos os er en aftale en aftale – uanset om det handler om pris, levering eller kvalitet.